Nem og Glad Hund - Silkeborg

Hold
TræningstiderTilmeld dig et hold her
Hvalpe

Hvalpe begynder – NGH1

For dig og din nye hvalp. Her lærer du at samarbejde med din hvalp i øjenhøjde, så i får et godt, solidt tillidsforhold. Det er nemlig forudsætningen for al fremtidig samarbejde. 

Vi arbejder med sjov og positiv træning. SIT, DÆK, afstand, Gå pænt i snor, Komme når du kalder og ikke mindst sjov legetræning, så der aldrig er noget der bliver kedeligt. 

Der er fri leg i kontrollerede små hold hver gang, og din hvalp får masser af nye venner

Og så er der Facebookgruppen. Her er der læring, webinarer, vejledninger – om alt det, vi ikke bruger så meget tid på på banerne, men som er mindst ligeså væsentlige. Alene hjemme, køre i bil, renlighed, aktivering, teen-hunden, ernæring, stress …. 

unghund

Hvalpe-Fortsætter NGH2

På Hvalpefortsætter går vi videre og udvider legetræningen. Legetræning er en blanding af øvelser, parkour (forhindringsøvelser der styrker din hunds muskler og balance på en sjov måde), næsearbejde, afhjælpning af hverdagsudfordringer mv.  

Vi hygger os, og forstærker det sjove samarbejde mellem hund og fører, og sådan hjælper vi den igennem sin kaotiske teen-periode

UNGHUND OG VOKSEN

Let Øvet – NGH3

Det er så her vi begynder at stille liiiidt større krav, og gøre forhindringerne og øvelserne lidt sværere – men stadigvæk med hensyntagen til, hvor den hund er i udvikling, hvilken race/type den er osv.

På Let Øvet træner vi med klippekort, så du kan skippe en træningsgang gratis, hvis nu der lige er en fest eller andet. Hundene leger efter endt træning, imens vi hundeførere får os en tår kaffe eller the 🙂

Voksen

Videregående – NGH4

Holdet, hvor vi går lidt til den, hvor vi træner lineføring uden line – “fri ved fod” – laver samtræning to og to, øger afstand og forstyrrelser, sætter forhindringerne sammen til en parkour-serie, gør snusearbejdet sværere og mere udfordrende, og i det hele taget sikrer, at al træning bliver ved med både at være sjovt og udfordrende. ALDRIG kedeligt!

Vi drikker også kaffe på det her hold – imens de hunde der kan og vil lege, får lov til det i opdelte grupper.