Nem og glad hund hundetræning

Workshops
Book en workshop
skal vi samles om et tema?

Åbne workshops

Ind imellem slår vi en offentlig workshop op. Det kunne være en workshop om et bestemt tema – relevante emner, som vi så bruger en dags tid på. Workshops starter typisk kl. 9 med morgenkaffe og et rundstykke, og så går vi igang. Der er indbyggede træningssessioner, teori, hygge, pauser, leg. Vi stopper kl. 17 med hotdogs på grillen og en evaluering af dagen. Mindste antal deltagere er 5

Når det skal være privat

Private workshops

Er i nogle stykker indenfor samme race eller bare en interessegruppe med hunde i samme alder, som gerne vil samles om en dejlig dag, hvor temaet er “hundsk”, så kan du booke en privat workshop. Den foregår på samme måde som den åbne workshop, hvor vi starter kl. 9 med morgenkaffe og rundstykke, og så en dag med et mix af træning, leg, teori, hygge, hundeleg, pauser …Vi stopper kl. 17 med evaluering og hotdogs. Kontakt mig gerne, hvis du vil booke en workshop.

 

 Forslag til tema …

Workshop: din nye hvalp - kom godt fra start

Kl. 14 – 17

Tema: Kom godt igang med din nye hvalp – 1 eftermiddags workshop, hvor vi dykker ned i samarbejde, leg, aktivering, lydighedstræning og ernæring. Lær de små skridts princip og få effektive værktøjer til at træne, lege osv. Og gå så hjem og øv dig:) – saml en flok der ønsker en eftermiddag i hvalpens navn, hvor hygge, læring og sjov træning står højt på menuen. Mindst 5 deltagere. Kontakt mig for booking. 

WORKSHOP: DIN TEENageHUND

kl. 14 – 17

Tema: Når din hund får punkerhår, sortlakerede negle og fuckfinger – hvad gør du så? En workshop om hvordan du tackler din teen-hund. Kan man overhovedet træne med den? Hvordan får man kontakt? Løbetid? Når den gør det modsatte af hvad du beder den om ….Saml en flok på mindst 5, som ville elske at få en dag der handler om den søde lille hvalp, der pludselig blev til et monster. Find mulige datoer, og kontakt mig for booking